En transmission med vindsus og mobilstøj

September 6, 2010 § Leave a comment

Af Morten Priesholm, gæst

I dag er der stille på Mandø, det er mandag. Mange af weekendens sommerhusgæster er taget hjem, og kun nogle få dagsturister kommer med traktorbusserne til øen. For mandøboerne er det hverdag med arbejde, børnepasning, møder, eftermiddagskaffe osv. Efter weekendens mange besøgende er det en mere indadvendt dag i dag, opmærksomheden samles igen om færre ting. De centrale steder på øen omkring butikken, Mandøcentret og redningsstationen var godt befolket med en lidt hektisk og ferieagtig stemning lørdag og søndag. I dag er her mere roligt.

I formiddags ankom en gymnasieklasse til øen. De skal bo på Mandøcentret nogle dage for at studere øens biologi, flora og fauna. Men de er også blevet involveret i kunstprojektet. I morgen skal de lave musik med Dario lo Cicero, og de skal lave sandskulpturer og sandart med Liesbeth Takken. På den måde vokser projektet dag for dag, nye mennesker bliver involveret, og grænserne mellem publikum og kunstnerne flytter sig hele tiden.

Det var også i dag, kunstnerne nåede ud til radiolyttere i hele Sydjylland. P4 Sydjylland sendte nemlig via en mobiltelefon direkte fra en koncert, som Tomas Mach og hans venner spillede i klitterne ved redningsstationen. I indslaget fortalte Helen Lykke-Møller fra Vadehavsfestivalen om kunstnerne og deres værker og om ideerne bag projektet Any Question? Det var en transmission med vindsus og med mobilstøj, håndholdt dogmeradio. direkte fra begivenhederne, direkte fra kunsten, lige fra Mandø til lytterne.

Min plads på bloggen er ved at være brugt for i dag, jeg lukker gæstebogen, vender tilbage i morgen.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

What’s this?

You are currently reading En transmission med vindsus og mobilstøj at WaddenArt's Blog.

meta