De spiller på Mandøs strenge

September 7, 2010 § 1 Comment

Af Morten Priesholm, gæst

Det er ikke cirkus, der er kommet til byen. Det er ikke en flok gøglere, der er ankommet til øen. Det er ikke larmende trubadurer eller gjaldende spøgefugle, som har slået sig ned på Mandø. 

Det er en gruppe moderne poeter, som er på gennemrejse. De kommer med magi, forsigtige spørgsmål og gråtonede skrøbelige kunstværker.

Alligevel har de noget til fælles med den omrejsende gøglertrup og med cirkus. De kommer og går igen. De bringer nye numre og fantasterier med udefra. De er tilrejsende gæster, som skaber et hul i hverdagen. De er her, og de er her ikke. De lever et andet liv, andre normer, andre bukser, sjovt hår og fremmede sprog. De er fremmed her på øen, når de går på gaden, handler i butikken eller sidder og spiller på deres musikinstrumenter udenfor deres kvarter. Og de rejser igen.

 Et poetisk verdenscirkus? En magisk gøglertrup?

Men husk: De er ikke fra en anden verden, så anderledes er de ikke. De bygger ikke Mandø om, tager ikke øen i besiddelse. De spiller på Mandøs strenge. De låner lidt af øen i en uge og bruger dette lille lån som instrument og skitseblok.

Kig bare på billederne på denne blog – det er det, de gør ved Mandø. Det er sådan, det ser ud.

§ One Response to De spiller på Mandøs strenge

  • Kære Morten

    Det er fanget på kornet. Kunstnerne spiller på Mandøs strenge, og vejret spiller med i hver dag der går. Fra den varme sensommersol til de grå skyer og den tiltagende vind.

    Hilsen
    Jesper

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

What’s this?

You are currently reading De spiller på Mandøs strenge at WaddenArt's Blog.

meta