Steder finder sted – også på Mandø

September 10, 2010 § Leave a comment

by Sie Bundesen

Under Any Questions? har jeg været vidne til, at steder på Mandø har forandret sig. Steder, som jeg har kendt hele mit liv fra mine ferier her, fra mit arbejde i Brugsen og fra mine forfædres liv på øen igennem mere end 5 generationer, har fået en ny funktion og en ny betydning. 

I relation til den retning indenfor stedsteorien, der går under betegnelsen ”fænomenologisk”  (Cresswell 2004: 51), vil jeg i det følgende betragte forandringerne på Mandø ud fra tre perspektiver. Det første perspektiv beskæftiger sig med, hvorledes steder skabes af menneskelig aktivitet, mens det andet perspektiv ser på, hvorledes steder skabes af materialitet. Det tredje perspektiv fokuserer på subjektive og emotionelle tilknytninger til steder. Denne tredeling er inspireret af Kayser Nielsen (Kayser Nielsen 2005: 23 – 24), men adskiller sig på flere områder indholdsmæssigt fra hans. Tredelingen kan udover at belyse Any Questions? kortsigtede påvirkning på Mandø også illustrere hvilke langsigtede muligheder kunst åbner op for på øen.

Menneskelig aktivitet

I den ældre kulturforskning blev ”sted” anset for at være et uproblematisk begreb. Et sted var skarpt afgrænset fra et andet sted. Det blev betragtet som en ”container”, og som noget der formede de mennesker, der befandt sig der (Kayser Nielsen 2005: 30). Denne tilgang er dog i flere sammenhænge veget tilbage til fordel for en teori om, at ”steder finder sted” gennem menneskelig aktivitet. Således skriver Torunn Selberg og Nils Gilje:

 ”Steder skapes og gjenskapes kontinuerlig, og steder som

 kategori er ikke en fast enhet, men en utvekslingssone

 som er i stadig forandring” (Gilje & Selberg 2007: 16)

Både kulturanalyser og stedsteorier har således i dag en mere kompleks tilgang til steder end tidligere, og stedets karakter afhænger i dag i høj grad af, om det er præget af menneskelig aktivitet eller ej. Da der er menneskelig aktivitet de fleste steder, er steder aldrig ”færdige” men altid under skabelse og genskabelse (Cresswell 2004: 37).

Mandø er under Any Questions? blevet skabt og genskabt. Kunsten har forandret steder som jeg og Mandøboerne troede vi kendte så godt, og den har givet disse steder en ny betydning og en ny funktion. Dette skete ved koncerten i Mandø mølle, og det sker hver gang Sarah flytter sit hus ved Redningsstationen. Det sker når Liesbeth laver sine formationer i sandet på vaderne, når Dario spiller på strenge på legepladsen og i Peter Withs lade samt når Tamara udtrykker sin opfattelse af Mandø gennem dans forskellige steder på øen.

Jo mere menneskelig aktivitet på Mandø – både under Any Questions? og efterfølgende -, jo mere grundlag er der for at ændre Mandøs udvikling i en positiv retning. Det er muligt – for steder finder sted – og Mandø er på ingen måde en container. Det har været meget tydeligt i denne uge.

Materialitet

Steder udgøres også af det materielle. Tim Cresswell udtrykker det på denne måde:

 ”It is clear that places almost always have a concrete form […]

The child’s room has four walls, a window, a door, and a

closet. Places then, are material things” (Cresswell 2004: 7)

 Materialitet er således medskaber af steder og menneskelig praksis. Mandøs materialitet har i høj grad været medskaber af den kunst, der er fremkommet på øen. Koncerten i møllen havde en helt særlig atmosfære og klang, netop fordi den foregik i møllen – og intet sted på jorden ville Tamara kunne danse som på Mandøs vader. Uden øens og Vadehavets unikke materialitet ville Any Questions? aldrig kunne have haft netop dét udtryk, som det har haft. Forhåbentlig har denne alternative brug af Mandøs natur fået én eller flere på Mandø til at spærre øjnene op for, at Mandøs materialitet kan anvendes på alternative måder. Der er masser af muligheder for Mandø – nogle gange kræver det dog, at der kommer mennesker udefra og vender det hele lidt på hovedet, for at mulighederne visualiseres.  

 Subjektive og emotionelle tilknytninger

Steder skabes ligeledes gennem navngivning og lignende former for tilegnelse. Således kan et sted også forandres gennem skiftende gruppers krav på det, og det kan fremstå forskelligt over tid. Der er ingen tvivl om, at mandøboerne har en anden tilknytning til Mandø end kunstnerne. Ingen af tilgangene er dog mere ”rigtig” end den anden. Måske kan de derfor lære af hinandens tilgange? Måske kan kunstnerne lære af mandøboernes måde at lever med – og i respekt for naturen, og måske kan mandøboerne lære af kunstnernes evne til kontinuerligt at betragte Mandøs ud fra forskellige perspektiver. En adaption af kunstnernes skiftende perspektivskift kan for mandøboerne understøtte den kreativitetsproces, der er nødvendig for at få nye idéer på øen. Idéer der kan forhindre Mandøs tilbagegang i at accelerere yderligere.

Mandø har forandret sig under Any Questions? Der har været menneskelig aktivitet på øen og med øen. Der har været alternative anvendelser af øens materialitet. Der er opstået nye subjektive og emotionelle tilgange til øen. Et alternativt Mandø er opstået og dermed en kilde til inspiration for et fremtidigt Mandø.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

What’s this?

You are currently reading Steder finder sted – også på Mandø at WaddenArt's Blog.

meta